Gåsemandens gård – en enspænders bosted

Lidt nord-øst for Nørre Bork ligger Gåsemandens gård. Til den hører der flere historier end museet fortæller på de ophængte plancher. Børn og voksne kan gå på opdagelse i huset, som står næsten – men også kun næsten – som da handelsmanden Sigfred Christensen boede der, hvor han handlede med gæs og vildt. Hertil møbler, som han opkøbte, restaurerede og solgte videre.

1

Gården er ualmindeligt velholdt, og det skyldes et omfattende restaureringsarbejde i 1998-99 foretaget af Skjern-Egvad Museum. Enspændenderen Sigfred overtog gården fra forældrene i 1950 og boede i den til sin død i 1991, hvor staten overtog huset – der var nemlig ingen arvinger. Da Sigfred døde, var gården aldeles nedslidt, og nærmest alt skulle fornyes – både tag, spær, bjælker, vinduer, døre, luger og porte blev skiftet ud.

Penge i madrassen og kakkelovnsrør
Der er vist ingen tvivl om, at Gåsemanden var noget af en mistroisk og mærkelig enspænder. Da museet ryddede op i boet efter ham, fandt man flere tusinde kroner gemt i madrassen, kakkelovnsrør, i kageforme og cigarkasser.

Gåsemanden skulle angiveligt stort set have levet af havregrød, som han kogte i en gryde. Herfra skulle grødklatter have sprøjtet op på væggen bag komfuret, uden at Sigfred nogensinde bekymrede sig om at tørre dem af. Hønsene skulle have gået rundt på køkkenbordet, så hygiejne har ikke været det, den gode gåsemand er gået mest op i. I dag er grødklatterne vasket ned, og der er ikke hønsemøg på hverken gulv eller borde – men der er stadig sand på gulvet og avispapir ved lokumsspanden. Du får en tydelig fornemmelse af dette fantastiske sted, som ikke kun står som et historisk vidensbyrd om dansk bygningskultur, men også om, hvordan et menneske i Danmark kunne bo helt indtil 1991.

8

Sigfred må have været lidt af et handelstalent – rundt omkring på væggene hænger billeder af den poserende herre, der står oprejst i en trehjulet BMW. Det fortælles, at han handlede med reservedele til denne biltype. Jeg vil gætte på, at han har været for nærig eller sparsommelig til at anskaffe sig kørekort og netop derfor har kastet sin kærlighed på denne biltype, der vist ikke kræver kørekort. Da han sikkert har serviceret køretøjet 100% selv, har det været oplagt at begynde at handle med de reservedele, som han alligevel har skullet skaffe sig adgang til. Da museet overtog gården, stod der ikke mindre end 5 trehjulede BMW’er i udhuse og laden.

13

Vær kreativ i laden
I laden har Dansk Husflid i dag tilholdssted, og her kan du tage børnene med hver tirsdag i juli og august. Da vi besøgte stedet i vinterferien 2016, var der også folk til stede, hvor børnene kunne lave fine nøgleringe i læder og lære at knytte nøglesnore. Det var en god aktivitet, som varmt anbefales.

3

Dele af historierne til denne artikel kommer fra bogen “Fodrejse ad tilgroede spor” af Egon Clausen (Gyldendal, 2010).

4

Gåsemandens seng.

5

Lidt biblesk læsestof var, hvad Gåsemanden kunne fornøje sig med.

6

Lokkefugle hænger stadig i stalden.

7

Avispapiret hænger klar ved lokumsspanden.

10 11 12 15

Gåsemanden har sat støvlerne i entreen.

16

Gården er i dag fint istandsat.

2

Dansk Huskflid holder til i laden og laver hyggelige, børnevenlige arrangementer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.