Helt – en sjælden delikatesse af en fjordfisk

Hvis du bor eller holder ferie omkring Ringkøbing Fjord, skal du vide, hvad en helt er. Ikke helt som i “superhelt”, men fiskearten helt. Helten hører til laksefiskene, har en langstrakt krop med sølvglinsende skæl. Helten er en fremragende spisefisk, som nogle mener minder om laks i smag og konsistens.

Vi har i mange år købt helt til den årlige fiskeauktion på Bork Havn. I år (2015) var første år i en lang årrække, hvor der slet ikke var helt på auktionen. Fangsten til auktion er også blevet lavere og lavere år for år, så det måtte næsten ske.

Screen Shot 2015-07-28 at 22.56.35

Helt – en fantastisk spise. Tegningen indgår i øvrigt på Bork-plakaten, som er udgivet i et meget begrænset oplag.

Men helten findes stadig i fjorden, og der gøres et stort arbejde for at opretholde en bestand, der kan fanges og spises. Vi har haft stort fornøjelse af fisken på grill hver sommer – fyldt den med løg, citron, salt og peber. En kongelig spise, som oven i købet er nem at udbene.

Siden 1916 er der med afbrydelser udsat heltyngel i Ringkøbing Fjord. Disse udsætninger blev standset i 1967, bl.a. fordi fiskeribiologer på baggrund af egne og udenlandske undersøgelser mente, at udsætningerne ikke havde nogen nævneværdig betydning for helt-bestandens størrelse.

De lokale fiskere mente derimod, at udsætningen havde stor betydning, og på deres initiativ genoptoges udklækningen i begyndelsen af 1970’erne. Den første store udsætning skete i 1975, og var på 1 mio stk. heltyngel. 3 år senerebegyndte fangstmængden at stige.

I 1970’erne var helten næsten uddød pga. de store afvandinger og reguleringer af vandløbene i Skjern Å. I dag udsættes der hvert år 4 mio heltlarver og 225.000 fisk. Da dette arbejde ikke er gratis, betaler fiskerne faktisk 1 kr. pr. landet helt på fiskeauktionerne. Disse penge går til udklækningsarbejdet.

Vi håber at Ringkøbing Fjord i mange år fremover vil give os denne fantastiske spisefisk.

844474249_ab7b547ae3_o

Vores helt-auktions”fangst” i 2007. Lige til grillen. Mums.

To helt (til højre) klar til grillen

To helt (til højre) klar til grillen i vores ferie, 2010.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.