Kører du mod Nymindegab Strand, vil du, lige før du ankommer, få øje på 3 små stråtækte hytter nede i bunden af Ringkjøbing Fjord. Her ligger de tre hytter og konkurrerer indbyrdes om at være den mest charmerende. Hvad der dog i dag synes hyggeligt og i øvrigt er frit tilgængeligt for dig, der ønsker at spise en madpakke eller måske få en lille slurk af lommelærken, har nok i tidligere tider været et halvbarskt arbejdsmiljø. Du kan så i dit stille sind nyde, at du er født ca. 150 år senere i Danmarkshistorien, og dermed har mulighed for at betragte tingene lidt på afstand.

Omkring 1816-1880 var der om foråret mange, der fiskede fra Nymindegab. Dengang var geografien helt anderledes – passagen til Vesterhavet fandtes nemlig ved Nymindegab (kaldt Gabet) og ikke ved Hvide Sande som i dag. Stedet her var fyldt med aktivitet fra foråret og sommeren igennem – alt sammen centreret om fiskeriet. Tjenestekarle og -piger kom fra gårde inde fra landet og boede i de små esehytter fra april og indtil Skt. Hans. Esehytterne stod i grupper på fire, hvor tre var bolig for mandskab og ét var redskabshus, hvor man satte madding på krogene. Om de tre bevarede huse er af den ene eller anden slags, er jeg i tvivl om.

Esehytterne er ret fascinerende små bygningsværker. De er lavet som A-huse, som i denne del af landet kaldes “knæhuse” eller “spændhuse”. Spænder betyder spær og henviser til den spærkonstruktion, der er placeret direkte oven på jorden. Spændhuse var tidligere meget almindelige at finde ved vestjyske gårde, hvor de blev brugt til opbevaring af f.eks. tørv.

Det er tydeligt, at hytterne er konstrueret af det forhåndenværende gods. Skæve stykker træ, hvoraf nogle sikkert er strandingsgods, udgør lægterne under stråtaget. Gulvet er belagt med bl.a. skibsluger og andre uens materialer, der giver et aldeles ujævnt gulv. Strå til taget er et naturligt materialevalg, fordi der er tækkerør lige ved hånden. Det er tydeligt, at det ikke er den sidste finish på husene, men fiskeriet, der har haft fokus for over 100 år siden.

To af de tre bevarede esehuse.

Bag ved esehytten til venstre i billedet finder du en grill, som er til fri afbenyttelse. Så hvad enten vejret er godt eller skidt, er stedet her rigtigt fint til familiefrokost. Hvis du planlægger den helt store komsammen, kan du reservere hytterne via sedler, som er hængt op inden døre.

Stråtækningen set indefra. Beskedent materialevalg.

Detalje fra gulvbelægningen. Hvornår netop dette gods er tilvejebragt, vides ikke – men helt nyt er det nok ikke.

Klargøring af kroge og liner samt påsætning af madding hedder “at ese”. Dette job var pigernes, og derfor findes også udtrykket esepige eller æsepige. En esepige kunne på en dag nå at klargøre fire “bakker” med hver 600 kroge fordelt på tre liner, altså 2400 i alt, hvilket var den mængde, en fisker kunne nå at sætte på en tur. Derfor var der en esepige for hver fisker. Hver båd sejlede med en besætning på syv mænd, som således udgjorde et bådelaug. Til hver båd hørte altså esepiger, men også drejere, hvis opgave var at fange de sild, som blev brugt til madding. Disse drejere, som typisk var ældre fiskere, var naturligvis også organiseret i drejerlaug.

Se lige disse havkarle foran deres esehytter. Man fornemmer, at de nok har kunnet tage ved. Affotograferet fra udstilling i Fiskeriets Hus i Hvide Sande.

Fiskebakke med kroge fotograferet på Abelines gård i Holmsland

Esepige i gang med liner og madding på en bakke. Fotograferet på Abelines gård.

Esepige i færd med dagens arbejde. Malet af Laurits Tuxen, affotograferet på Nymindegab Museum.

Esepige i ly bag interimistisk læskærm for den stride vestenvind. Malet af Laurits Tuxen, affotograferet på Nymindegab Museum.

Når du er ved Esehytterne, skal du også gå ned og se den gamle fiskekutter V6. Det er en klassisk fiskekutter med cirka 100 år på bagen, som har sejlet mellem Ringkøbing Fjord og havet.

Den ca. 100 år gamle kutter “V6”.