Bork Havn Musikfestival - ekstra gang i Bork siden 1979

Af alle ting er Bork nok i den brede befolkning mest kendt for det, der i dag er en ret omfattende musikfestival. Det startede helt tilbage i 1979, hvor hovedattraktionerne var Rahbæks Tivoli, “Lækre Annika med slangen” og musikerne Brødrene West. Festen skulle forlænge turistsæsonen og overskudet skulle gå til fornyelse af havnen. Første år gav dog et mindre underskud, men man fortsatte ufortrødent.

I de første 10 år udviklede festivalen sig drastisk, og befandt sig skiftende steder: På kajen, ved lystbådehavnen, på Jollen, som i dag er belagt med sommerhuse og endeligt på Stejlepladsen i centrum af Bork Havn, hvor festivalen fandt sted i mange år.

I 2000 blev en lejr oprettet udenfor byen, som aflastning for den egentlige Campingplads i Bork Havn, der ikke længere kunne huse de mange valfartende gæster.

I 2005 skiftede begivenheden navn fra Bork Havnefestival til Bork Havn Musikfestival, som også er navnet i dag.

2012 blev året, hvor festivalen for første gang var flyttet fra havneområdet og op på et nyt område ved Enggårdsvej, hvor festivalpladsen kom til at ligge helt op af festivalcampen. Det betød, at Bork Havn ikke fik nær så meget aktivitet som ellers i festivaltiden – men feriehusudlejere er nok stadig glade for at have festivalen i byen.

Rahbæks Tivoli var der også i 2004 - ligesom i 1979.

Rahbæks Tivoli var der også i 2004 – ligesom i 1979.

Endnu et situationsbillede fra 2004.

Endnu et situationsbillede fra 2004.

Der var også mulighed for en svingtur i 2006.

Der var også mulighed for en svingtur i 2006.

12832600675_8d8125d43f_o

I “gamle dage” gav festivalen en del liv helt nede ved Bork Havn. Der var blandt andet tyrolertelt.

Hvis du ligger inde med sjove eller interessante historiske billeder fra Bork Havnefestival/Bork Havn Musikfestival, må du meget gerne kontakte os – det kunne godt have vores interesse at bringe et udvalg af dem her på Bork Guide.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.