Da der i familien er flere, der har appetit på windsurfing, tog vi i påsken 2015 til åbent hus på tre af de ”stærekasser”, der blev opført i 1970’erne ned mod fjorden. Ifølge den mundtlige overlevering var det en kaptajn, der sammen med en tømrermester fik opført de første 16 huse. Sidenhen skulle kaptajnen være taget til Caribien, hvor han blev “slawn ihjel”, forlyder det fra en af de første beboere i stærekasserne. Resten af historien om surferhytterne er noget mindre dramatisk.
For tiden er husene prissat fra den øvre ende af 600.000 kr til langt over en million. Kun de færreste fremstår i dag i deres originale brun- og rødmalede træværk, træ-gelænder ved en enkel, smal fjordkigs-altan og indvendig ubemalet bræddebeklædning. Renoveringerne er meget forskellige, og de kan ikke alle betegnes som entydige forbedringer: Nogle huse beklædt udvendigt i ”plastisk træ”, der i hvert fald ikke ældes med ynde og slet ikke har rigtigt træs æstetik og kvaliteter. Andre er malet i krasse farver, der stikker ud fra de oprindelige jordfarver. Der ses en stor kreativitet og opfindsomhed i tilbygninger, udbygninger og knopskydninger, altangelændre findes både i glas og stål, der giver et vel hårdt look. ”Vedligeholdelsesfrie” plastikvinduer og døre er populære og vidner om nutidens sommerhusejere, der ikke ønsker at bruge feriedage eller deres opsparede lønkroner på vedligeholdelsesarbejde.
Ved at se på sådan en lille håndfuld huse uanset renoveringens art, får man et helt unikt indblik i et stykke af Borks feriehistorie – og så kan man jo undre sig over, at jo mere et hus har fjernet sig fra det oprindelige, jo dyrere lader det faktisk til at være.