Danmarks Flymuseum

Så har vi været på tur til flymuseet ved Stauning lufthavn. Vi har flere gange overvejet det, men det er aldrig blevet til noget. Nu skulle det være, men vi drog af sted uden de store forventninger, men jeg skal da love for, at vi blev glædelig overrasket. Tre haller fyldt med 56 flyvemaskiner i fuld størrelse. Vi så kopi af Ellehammers fly, Spitfire, Tiger Moth, KZ’ere, Sikorsky, Starfighter, F16, det første fly der fløj ruten Stauning-Kastrup og mange flere.
Da vi var færdige, var både børn og voksne enige om, at det havde været alle tiders.
På vejen hjem til Bork, kørte vi omkring Stauning Havn, hvor vi nød vores medbragte frokost. Det er en fin lille havn med små autentiske fiskerhuse. I havnens ældste hus er der et indrettet et hyggeligt kunstgalleri.

DSC_1449 DSC_1450 DSC_1451 DSC_1454 DSC_1461 DSC_1475 DSC_1476

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.